Professionel parterapi i Holstebro med fokus på tryghed, nærvær og
varig forandring.

Oplever I udfordringer i parforholdet, eller ønsker I at forebygge, at små problemer vokser sig store? Hos Qvist & Abildgaard tilbyder vi parterapi, der kombinerer tilknytnings- og emotionsfokuseret parterapi, så I kan få et tryggere og mere balanceret forhold.

Vi arbejder både med par, der står midt i alvorlige kriser, og par, som ønsker at genfinde kontakten, styrke samarbejdet og skabe en sundere fælles vej i deres relation. Mange par søger hjælp, når konflikter, skænderier eller følelsesmæssig afstand er blevet en del af hverdagen, men vi oplever også at flere og flere er begyndt at søge hjælp i parterapi, som en effektiv måde at forebygge, at problemer udvikler sig.

Sådan ser venteværelset hos Qvist og Abildgaard ud

Hvilke udfordringer hjælper vi med?

Par, der søger parterapi hos os, oplever ofte ét eller flere af følgende problemer:

  • Skænderier og gentagne konflikter

  • Manglende nærhed eller følelsesmæssig distance

  • Utroskab eller brudt tillid

  • Manglende evne til at kommunikere uden at misforstå hinanden

  • Følelse af ensomhed i parforholdet

  • Krise, stress, sorg eller ydre belastninger

  • Arbejdsnarkomani, alkohol eller andre adfærdsproblemer

  • Fysisk eller psykisk voldsom adfærd

Og selvfølgelig alle mulige andre varianter af ikke længere at søge ind mod hinanden, når der er pres på indefra eller udefra.

Vi oplever at behovet for individuelt at tilpasse terapien, så den passer præcist til Jer og de udfordringer i vil løse eller forebygge, er den mest sikre vej til at komme godt i mål.

Sådan foregår parterapi hos Qvist & Abildgaard.

Parterapi hos os foregår som et roligt og trygt samarbejde mellem jer og terapeuten. Vi hjælper jer med at:

  1. Identificere fastlåste mønstre
    I opdager de gentagne dynamikker, der skaber afstand, skænderier eller misforståelser.

  2. Forstå hinandens underliggende følelser og behov
    Mange konflikter udspringer af følelser, man ikke selv er klar over midt i uroen.

  3. Skabe nye, sunde måder at reagere på
    Når reaktionsmønstrene bliver tydelige, kan vi sammen arbejde på nye og trygge måder at kommunikere og forbinde jer på.

  4. Opbygge varig tryghed og nærhed
    Det langsigtede mål er et mere stabilt og balanceret parforhold, hvor begge parter føler sig mødt.

Antallet af sessioner varierer. De fleste par bruger 5–10 samtaler, afhængigt af problemets dybde og motivation for forandring.

Hvornår er parterapi ikke den rette løsning?

Selvom parterapi kan hjælpe i mange svære situationer, er der tilfælde, hvor det kræver nøje vurdering, og hvor vi kun fortsætter, hvis begge parter er trygge, villige og i stand til at samarbejde.

Vi er særligt opmærksomme ved:

  • Vold

  • Overgreb

  • Misbrug

  • Psykisk vold

I sådanne tilfælde vurderer vi sammen, om parterapi er er den rette vej at gå, eller om der først skal skabes individuel støtte og sikkerhed.

Emotionsfokuseret parterapi - EFT

Parterapi hos Qvist & Abildgaard bygger på emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en anerkendt og evidensbaseret metode inden for parterapi, der gennem mere end 30 år har vist dokumenteret effekt i både forskning og klinisk praksis. EFT arbejder målrettet med at adskille de underliggende følelsesmæssige reaktioner fra den konkrete konflikt, som par oplever her og nu. Denne terapeutiske tilgang gør det muligt at forstå, hvorfor konflikter i parforhold gentager sig, og hvordan de dybere følelsesmæssige lag påvirker jeres samspil.

Med en tydelig og velafprøvet terapeutisk struktur guider emotionsfokuseret parterapi jer gennem en proces, der skaber reelle og varige forandringer i parforholdet. Metoden giver jer ikke kun indsigt – men også konkrete redskaber til at ændre de mønstre, der skaber afstand, misforståelser og konflikter.

Konflikter i parforhold er helt naturlige, men når de bliver tilbagevendende eller uløselige, skyldes det ofte dybere følelsesmæssige behov, sårbarheder eller tilknytningsmønstre, som kan være svære at mærke eller udtrykke midt i en ophedet situation. For mange par viser problemerne sig som en følelse af ensomhed i parforholdet, fastlåste reaktioner eller oplevelsen af, at man ikke når hinanden, selvom intentionen er god.

Gennem emotionsfokuseret parterapi får I hjælp til at forstå og håndtere disse underliggende processer, så I kan skabe et stærkere, mere trygt og mere forbundet parforhold.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om parterapi

Hvordan foregår første samtale?

I møder terapeuten i et trygt rum, hvor I begge får plads til at fortælle om jeres udfordringer og ønsker for terapien. Der sættes en retning for forløbet baseret på jeres behov.

Hvor mange sessioner har man typisk brug for?

De fleste par bruger 5-10 sessioner, afhængigt af problemstillingernes dybde og udvikling i processen.

Kan parterapi hjælpe ved utroskab?

Ja. Utroskab er en af de hyppigste årsager til, at par søger hjælp, og EFT er særligt velegnet til at arbejde med brudt tillid, sår og genopbygning af nærhed.

Er parterapi relevant, selvom vi ikke skændes?

Ja. Mange par søger hjælp for at styrke kommunikationen eller forebygge, at problemer vokser sig større.

Hvad hvis den ene tvivler på terapien?

Det er normalt. Vi hjælper jer med at tale åbent om tvivl og motivation, og vurderer tidligt, om rammerne er til et godt forløb.

Klar til at tage første skridt?