Psykoterapi i Holstebro – trygt, respektfuldt og målrettet.
Vi hjælper dig med stress, angst, depression, tilknytningsforstyrrelser, sorg, traumer, lavt selvværd og svære livssituationer. Du mødes i et fortroligt rum, vi er erfarne psykoterapeuter, og vi arbejder ud fra evidensbaserede metoder og med fokus på etik og ordentlighed.
Hvem møder du?
Hos os vil du møde Christina eller Mikkel. Vi er erfarne psykoterapeuter med en solid uddannelsesbaggrund, vi får løbende supervision og vi forholder os aktivt til Dansk psykoterapeutforenings etiske retningslinjer, som er din sikkerhed for, at du kan indgå trygt i et terapeutisk forløb.
Christina Qvist
Mikkel Abildgaard
Hvad er psykoterapi – og hvordan hjælper det?
Psykoterapi er en professionel metode, der tager udgangspunkt i samtalebehandling, hvor vi arbejder med de spor, som både gode og dårlige oplevelser sætter i krop, følelser og tanker. Sammen undersøger vi de mønstre og mekanismer, der ligger bag dine udfordringer – og vi omsætter det vi finder til konkrete skridt i din hverdag.
Form: Individuelle samtaler (50-60 min)
Ramme: Respektfuldt, ligeværdigt og trygt forløb – på dine præmisser
Fortrolighed: Tavshedspligt og klare etiske retningslinjer i overensstemmelse med Dansk Psykoterapeutforening
Typiske temaer vi hjælper med
Stress, angst, nedtrykthed/depression
Fysisk og psykisk vold
Overgreb og omsorgssvigt
Lavt selvværd, skam og selvkritik
Sorg, kriser og chok/traumer
Selvskade/selvdestruktiv adfærd og strategier
Relationelle udfordringer
Arbejdspres, præstationskrav, grænsesætning
At finde retning, mening og mod i livet
Udfordringer ved at være i en sammenbragt familie
Første samtale – sådan foregår det
Din situation og dine mål – hvad fylder, og hvad vil du forandre?
Fælles forståelse – vi sætter ord på mønstre/udløsere og finder konkrete greb
Plan – du går herfra med en viden om, hvad der ligger bag dine negative mønstre, og en begyndende indsigt i, hvad du skal gør, for at bryde dem
Start gerne med en enkelt samtale, så du kan finde ud af, om det er den rigtige vej for dig at gå – vi tilpasser altid forløbet til dig.
Praktisk
Adresse: Dominovej 30.1, 7500 Holstebro (parkering ved døren, og du ankommer i et stort rart venteværelse)
Telefon: Christina 40 53 62 79 / Mikkel 61 43 70 20
E‑mail: christina@qvistabildgaard.dk / mikkel@qvistabildgaard.dk
Priser: Se aktuelle priser og afbudsregler lige her
FAQ
Hvor mange samtaler har jeg brug for?
Det er individuelt og afhænger af, hvad du ønsker hjælp til.
Nogle oplever en tydelig forandring efter få samtaler, mens andre arbejder med dybere temaer, som kræver et længere forløb.
Vi vurderer løbende sammen med dig, hvad forløbet kræver.
Du er altid velkommen til at starte med én enkelt samtale og mærke efter, om vi er det rette match.
Er alt fortroligt?
Ja. Vi arbejder under tavshedspligt og følger de etiske retningslinjer, der gælder for psykoterapeuter der som os er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Det betyder, at det du fortæller i terapien, bliver mellem dig og din terapeut. Kun i meget sjældne, lovbundne situationer (fx risiko for selvmord) kan der være behov for at bryde tavshedspligten — og dette vil så vidt muligt altid ske i dialog med dig.
Tilbyder I parterapi?
Ja. Vi tilbyder både individuelle samtaler og parterapi. Vi tilbyder også supervision til fagligt personale, der arbejder med sårbare borgere, dette kan være psykologer, psykoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgiver o.a.
Kan jeg komme, selvom jeg ikke har en diagnose?
Ja, absolut. Mange der opsøger psykoterapi har ingen diagnose, men de oplever, at noget i livet er svært, fastlåst eller belastende.
Hjælper I også mennesker med traumer, overgreb eller omsorgssvigt?
Ja. Vi har særlig erfaring med mennesker, der bærer på svære oplevelser som traumer, omsorgssvigt og overgreb.
Det kræver trygge rammer, et roligt tempo og en terapeut, der arbejder fagligt og etisk med disse temaer — hvilket er en del af vores specialiserede praksis.
Hvor hurtigt kan jeg få en tid?
Typisk kan du få en tid inden for 1-2 uger, men vi har ofte akuttider, hvis der tale om pludselige hændelser, akutte livsomstændigheder m.m.
Hvad hvis jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde?
Det behøver du heller ikke at vide. Mange kommer, fordi “noget føles svært”, uden at kunne forklare præcist hvad det handler om. Vi hjælper dig med at sætte ord på det og skabe et overblik.
Skal jeg forberede noget før første samtale?
Nej. Du må gerne tænke over, hvad der fylder – men du behøver ikke have en klar dagsorden, for hvad du vil tale om. Vi hjælper dig med at finde på plads i rummet og i fællesskab finder vi retningen for hvad vi skal tale om.
Kan jeg stoppe igen, hvis jeg ikke føler det er det rigtige?
Ja, helt sikkert. Du binder dig ikke til et bestemt antal samtaler, og du kan altid vælge at stoppe eller sætte forløbet på pause.
Det vigtigste er, at du føler dig tryg og i de rigtige rammer.
Kan man kombinere psykoterapi med medicinsk behandling eller psykiatrisk støtte?
Ja. Mange går i terapi sideløbende med medicinsk behandling, udredning eller anden form for støtte. Det er vigtigt at du fortæller os om det, så vi i fællesskab tager højde for, at vi ikke kommer til at spænde ben for det der i forvejen fungerer.
Er psykoterapi det samme som psykologhjælp?
Nej, men begge dele kan være hjælpsomme samtaleforløb.
Psykoterapi tager udgangspunkt i samtaleterapi og identificerer og bearbejder de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der skaber problemer i dit liv.
Hos os får du en psykoterapeut der er uddannet på et institut der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.
Klar til at tage første skridt?